Øjenillustrationer til patientoplysning
Produktion af detaljerede high-end illustrationer til Øjenforeningens magasin- og videopublikationer.
Vi har samarbejdet med Øjenforeningen siden 2001, og hjulpet dem med talrige visuelle formidlingsopgaver ved at producere 2D-illustrationer og 3D-animationer til deres publikationer.
Projekt:
Værn om synet
Øjenforeningen udgiver et medlemsblad 4 gange årligt, samt brochurer og videoer – altsammen målrettet patienter med øjensygdomme. I deres publikationer har de ofte brug for at vise anatomiske detaljer i øjet eller symptomer forbundet med diverse øjensygdomme.
Fotografier af disse ting er ofte ubehagelige at se på, og viser ikke nødvendigvis de vigtigste elementer på en klar og tydelig måde. Vores opgave har derfor altid været, at destillere den faglige essens ned til en smagfuld og pædagogisk visuel fremstilling.
- Vi arbejder med en overordnet stil, som er æstetisk og behagelig at se på, uanset motivets karakter.
- Til hver enkel produktion tager vi udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse og referencefotos, og producerer en repræsentativ og fagligt nøjagtig visualisering af emnet.
- Alle illustrationer og 3D-visualiseringer godkendes afslutningsvist af en øjenlæge, for at garantere et højt fagligt niveau.
Det endelige produkt er en anatomisk korrekt fremstilling, som giver en klar forståelse af et komplekst emne eller sygdom.
Øjenforeningens tilfredshed med vores produkter afspejler sig i deres årelange og stadige benyttelse af vores ydelser.