Visualisering af medicinsk udstyr

Produktvisualisering til marketing-platform på iPad.

Vi har hjulpet medicovirksomheden Ambu med at præsentere deres produkter til kunder, ved at skabe interaktive modeller og informative animationer.

Kunde: ambu_logo_white
Ambu A/S

Projekt:
Inhold til marketing-platform

 

Når salgspersonale hos Ambu præsenterer produkter for deres kunder, benytter de sig af en specialudviklet marketing-platform til iPad.

Ambu kontaktede os for at få produceret nyt indhold, som kunne give app’en et fagligt, funktionelt og visuelt løft.

I samarbejde med Ambu sporede vi os ind på en række forskellige formidlingsværktøjer, som på hver deres måde ville skabe værdi for salgspersonalet såvel som kunderne.

Vi udviklede og producerede:

  • Interaktive 3D-modeller, hvor brugeren selv kan udforske produkterne.
  • 3D-animationer, som på strømlinet vis præsenterer produkterne og deres egenskaber.
  • 2D-animationer, som instruerer sundhedspersonale i brugen af produkterne – eller som informerer patienter om forløbet af procedurer, hvor produkterne anvendes.
  • App-funktionalitet med augmented reality og simple spilelementer

Vi tog udgangspunkt i Ambus visuelle identitet og det eksisterende app-design, og skabte en række forskelligartede produkter, som alle hænger sammen i deres visuelle udtryk og integrerer sig problemfrit i Ambus øvrige salgs- og kommunikationsmateriale.

De færdige produkter er blevet en integreret del af Ambus marketing-platform, som benyttes af salgspersonale over hele verden. De forskellige visualiseringsformer giver sælgerne stor frihed til, at tilpasse og optimere deres præsentationer afhængigt af situationen. Derudover medvirker de interaktive elementer og stilfulde animationer til, at Ambus produkter skiller sig ud og huskes af potentielle kunder.

De gode resultater og den yderst positive feedback, som Ambu har modtaget fra deres salgspersonale, har dannet grundlag for et vedvarende samarbejde.

Samarbejdet med Mediafarm har gjort, at vi nu er i stand til, ikke bare at visualisere produkternes egenskaber på en unik måde, men også at kunne fortælle en historie om produkterne på en måde, vi ikke har kunnet før. Det tror vi, kan skabe en stor forskel for vores kunder.

– Michael Aspe-Gürtler
Direktør for Patient Monitoring & Diagnostics, Ambu

Visualisering af medicinsk udstyr