TV-reklame i tegnefilmstil

Vi bragte Hedrins håndtegnede figurer til live, da vi producerede to reklamer til dansk og svensk TV om det børnevenlige lusemiddel.

Vi stod for både 3D-animation af Mundipharmas Hedrin-produkter og 2D-animation af hovedpersonerne fra deres kampagne.

Kunde:
Mundipharma

Projekt:
Hedrin lusemiddel

 

Mundipharma ønskede at producere to TV-reklamer, hvor deres eksisterende kampagneunivers skulle bringes til live. Indtil da havde figurerne kun optrådt som illustrationer på produkter, plakater og hjemmeside.

Det blev derfor vores opgave at løse udfordringen med at animere figurerne, på en måde som var tro mod den etablerede stil.

Med udgangspunkt i idéoplæg fra vores samarbejdspartnere Reklamedamer planlagde vi animationsforløbet og sørgede for at illustratoren leverede de nøgletegninger, som vi skulle bruge til animationen.

Som dukkeførere pustede vi liv i tegningerne og skabte de sammenhængende bevægelser, som udgør handlingen.

Vi genskabte desuden produkterne i 3D og integrerede dem med 2D-figurerne på en måde, hvor det virker naturligt at de to verdener optræder samtidig.

Det lykkedes os at producere to charmerende animationer, som passer overbevisende ind i Hedrins univers.

Reklamerne har skabt stor opmærksomhed omkring Hedrins produkter og er en vigtig del af deres meget succesfulde kampagne.

Pige_SignaturPose