Mobil app til undervisning

Udvikling af app for Statens Naturhistoriske Museum til naturfagsundervisning og som arbejdsredskab.

Vi har stået for konceptudvikling, design og programmering på app’en, som bruges til naturfagsundervisning i folkeskolen og gymnasiet, samt af fagfolk og hobbyister til at lave beskrivelser og observationer.

Kunde:snm_hvid
Statens Naturhistoriske Museum

Projekt:
BESKRIV VERDEN – en app til iOS og Android

 

Formidlingsafdelingen på Statens Naturhistoriske Museum ønskede at udvikle et værktøj, som kunne bruges af skoleelever til at foretage naturvidenskabelige observationer og beskrivelser. Værktøjet skulle tage udgangspunkt i fotografier taget af brugeren selv og skulle give mulighed for at tilføje noter og grafiske beskrivelser – inspireret af den videnskabelige metode, som forskerne anvender.

  • Konceptudvikling: I tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum sporede vi os ind på præcis hvilke funktioner, app’en skulle indeholde, og hvordan brugeroplevelsen skulle være.
  • Design: Vi udviklede et design, som sætter billederne i centrum og gør brug af en minimalistisk brugerflade, som visuelt fungerer optimalt uanset baggrundsmotivet.
  • Produktion: Vi lod programmering og brugertests gå tæt hånd i hånd og endte på den måde med en fleksibel produktionsfase med fokus på at optimere brugeroplevelsen og faciliteringen af app’ens undervisningsformål.

BESKRIV VERDEN er en unik app med en stor vifte af værktøjer, som kan bruges til at beskrive en genstand. Beskrivelserne føjes direkte til billederne i form af tekst, tal, markeringer og symboler.

BESKRIV VERDEN er gratis og er lanceret via Statens Naturhistoriske Museums skoletjeneste. Den kan bruges i  undervisningen ude og inde, hjemme, på skolen eller på tur i felten. App’en er desuden så universelt og åbent et værktøj, at den også kan bruges af forskere og andre med en interesse i at tage billeder og føje noter og beskrivelser til deres motiv.

iphone_7_beskriv_valnoed_menu_height500px