Interaktivt undervisningsmateriale til gymnasier

Udvikling af digitalt værktøj til geologiundervisning for Statens Naturhistoriske Museum.

Vi har stået for konceptudvikling, design og programmering på det browser-baserede værktøj, som bruges til undervisning om klimaforandringer i gymnasiet.

Kunde:snm_hvid
Statens Naturhistoriske Museum

Projekt:
ICE FRONTIERS – et browser-baseret værktøj

 

Formidlingsafdelingen på Statens Naturhistoriske Museum ønskede at udvikle et undervisningsværktøj, som gymnasieelever kan bruge online til at undersøge afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Ved brug af historiske flyfotos og moderne satellitfotos fra det sidste århundrede skulle det gøres muligt for eleverne at foretage opmålinger af gletsjernes udvikling.

  • Konceptudvikling: I tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum sporede vi os ind på præcis hvilke funktioner, værktøjet skulle indeholde, og hvordan brugeroplevelsen skulle være.
  • Design: Vi udviklede et design, som både er minimalistisk og højteknologisk af udseende. Det giver en indbydende og fastholdende brugeroplevelse, og understøtter det faktum, at værktøjet gør brug af ægte satellitfotos og anden videnskabelig data.
  • Produktion: Vi lod programmering og brugertests gå tæt hånd i hånd og endte på den måde med en fleksibel produktionsfase med fokus på at optimere brugeroplevelsen og faciliteringen af værktøjets undervisningsformål.

ICE FRONTIERS er et velfungerende, videnskabeligt baseret og grafisk flot værktøj, som anvendes til undervisning i Naturgeografi- og Geovidenskabsundervisning på gymnasier i hele landet.